Handelsbetingelser:
Havmågen ønsker tilfredse kunder og vi vil gøre vores bedste for at opfylde krav og forventninger fra køber.
Vi er altid til at tale med, så opstår der problemer i forbindelse med en handel, anbefaler vi at du ringer til os på tlf. 30544278 (Jette) eller 23316022 (Christian)
Måske tager vi ikke telefonen med det samme, men du er velkommen til at lægge besked og vi vil ringe tilbage hurtigt. en anden mulighed er at sende en mail på adressen: info@havmaagen.dk
Vi er ikke tilmeldt Trustpilot, e-mærket eller lignende. Vi er en lille virksomhed og omkostningerne ved at være tilmeldt sådanne sites er alt for store for os. Vi håber på forståelse for det.
Nedenstående salgs- og leveringsbetingelser gælder for alle leverancer fra Havmågen.
Betingelserne gælder i det tilfælde, hvor der ikke er indgået andre skriftlige aftaler mellem dig som køber og Havmågen.
Forbehold
Havmågen tager forbehold for udsolgte varer.
Havmågen tager forbehold for tastefejl i priser.
Dokumentation og vejledning
Hvis der findes produktbeskrivelser og brugervejledninger til varen, følger disse med leverancen fra Havmågen.
Ønsker du yderligere oplysning eller rådgivning fra Havmågen side, er denne af vejledende art.
Havmågen indestår for, at varerne opfylder kravene til CE-mærkning.
Leveringstidspunkt og transport
Levering af varer fra Havmågen anses for sket, når forbrugeren har fået varen udleveret. Forsendelsen af varer sker med PostNord, GLS eller anden fragtmand. Bestilling afgivet før kl. 10.30 på hverdage, vil almindeligvis blive afsendt samme dag. Leveringstiden er 2 - 6 hverdage.
Længere leveringstid kan forekomme. Det vil entet stå noteret under den enkelte vare eller vi kontakter dig med oplysninger om leveringstidspunkt.
Risikoen for varerne
Risikoen for varer købt af Havmågen overgår til dig som forbruger på leveringstidspunktet.
Reklamation
Eventuelle fejl eller mangler ved levering fra Havmågen, skal påberåbes i rimelig tid efter, at du har opdaget fejlen. Er varen beskadiget under transport med fragtmand, skal du ved modtagelsen bemærke fejlen på kvitteringen. Det en din pligt at angive og på forlangende vise, hvordan fejlen eller manglen ytrer sig. Hvis du opdager en fejl, skal du hurtigt rette henvendelse til Havmågen.
Du skal ikke returnere en fejlbehæftet vare uden foregående aftale med Havmågen.
Du kan som udgangspunkt kun klage over fejl, der viser sig senest et år efter du har fået varen leveret. For varer med begrænset holdbarhed, er din klagemulighed afgrænset af den holdbarhedsperiode, Havmågen har stillet dig i udsigt.
Pris og betaling
I Havmågens butik og webshop kan du bestille dine varer online og betale med kreditkort (Dankort/Visa/Visa Electron/V Pay/Mastercard/Maestro) ved bankoverførsel eller mobilbetaling.
Alle priser i Havmågen - på web-adressen http://www.havmaagen.dk - er inkl. moms.
Ved betaling med kreditkort hæves pengene først når varen er afsendt fra Havmågen.
Betaling ved bankoverførsel sker til Sparekassen Sjælland. Reg. 0540 konto 0001012629. Varen afsendes når betalingen er registreret.
Offentlige institutioner med EANnr. kan få tilsendt elektronisk faktura. (gebyr kr. 25,-)
Fortrydelsesret
Havmågen yder 14 dages fortrydelsesret, gældende fra den dag du modtager dine varer og dernæst 14 dage til at returnere varerne. Ønsker du at bruge din fortrydelsesret, skal du kontakte Havmågen pr. brev, mail eller telefon før returnering. (I de fleste tilfælde vil vi fremsende en returlabel der gør returneringen billigere for dig)
Skal du give en vare som gave, kan vi aftale længere returret. I forbindelse med julehandlen har vi en byttefrist frem til d. 24. januar.
Du har pligt til at returnere varen i væsentlig samme stand og mængde, som den er modtaget. Du skal selv afholde de omkostninger der er forbundet med returnering af varen.
Er varen taget i brug, og der dermed er sket en værdiforringelse af varen, fratrækkes det oprindeligt indbetalte beløb, et beløb svarende til værdiforringelsen.
Yderligere klagemulighed
Det er et lovkrav at du skal kunne klage på denne måde... (vi håber bestemt ikke det bliver nødvendigt, som nævnt tidligere er vi til at tale med)
En klageover en vare købt hos os kan indgives til Konkurrence-og Forbrugerstyrelsens Center for Klageløsning, Carl Jacobsensvej 35, 2500 Valby. Du kan klage via www.forbrug.dk.
EU-Kommissionens online klageportal kan også anvendes ved indgivelse af en klage. Det er særlig relevant hvis du er forbruger med bopæl i et andet EU-land. Klagen kan indgives her - http://ec.europa.eu/odr
Ved indgivelse af en klage skal du opgive vores e-mailadresse info@havmaagen.dk.
Jette og Christian Damlund
Havmågen |
|